| Summary: | Artiklen drøfter, i hvilken forstand og under hvilke præmisser kristendommen – i skikkelse af evangelisk-luthersk kristendom – kan siges at bidrage positivt til den moderne danske velfærdsstats sammenhængskraft. Den principielle adskillelse mellem religion og politik fremhæves som et gode, ligesom der argumenteres for, at det system, velfærdsstaten bygger på, er blevet til gennem en sekularisering af et kristent værdiunivers. Det pointeres, at velfærdsstaten som system er sårbar, dels fordi den grundlæggende bygger på symbolsk kommunikation, dels fordi den ikke har andet end sig selv at henvise til. I den sammenhæng fremhæves det, at religion – i konteksten evangelisk-luthersk kristendom – kan bidrage positivt til velfærdsstaten, fordi den supplerer de basale principper og værdier, velfærdsstaten er bygget op om, ved at forankre dem i en religiøs tydning, der ikke tillader relativeringer.
|
|---|