| Summary: | Denne artikel undersøger påstanden om en omfortolkning af kætterbegrebet i den lutherske reformation. Der argumenteres for, at det giver god mening at tale om nytænkning af kætterbegrebet hos den unge Luther i form af en internalisering af kætteriet, hvor den enkeltes eget syndige selv udpeges som den syndige, potentielt kætterske anden. Denne omfortolkning indebærer i første omgang en afsvækkelse af det traditionelle juridiske og dogmatiske kætterbegreb, men tekster fra perioden omkring 1530 viser, at det nye kætterbegreb kun langsomt sætter sig igennem og lader andre lutherske teologer fremstå mere konsekvente end Luther og Melanchthon. Den nye kætterforståelse indebærer her i modsætning til tidligere en teologisk sanktionering af magtanvendelse over for kættere.
|
|---|