| Summary: | Denne artikel identificerer to teoriers potentiale til i et samspil at begrebsliggøre og analysere religion i journalistiske medier. Medialiseringsteorien kan anvendes til at undersøge, hvordan religion tilpasses mediernes logik, så den institutionaliserede religion mister indflydelse til fordel for individ- og forbrugsorienteret religiøsitet. Systemteorien tilbyder begreber til at iagttage religion og medier som to parallelle systemer, der eksisterer side om side i samfundet, og som i bedste fald fungerer som hinandens ressourcer. Ved at undersøge DR’s public service-forpligtelse til at formidle den kristne kulturarv gennem de to teoretiske tilgange argumenterer jeg for en nuanceret analytisk metode til at iagttage journalistik om religion. Den kan fremadrettet anvendes til at diskutere, hvordan journalisterne påvirker mediebrugernes religionsopfattelse.
|
|---|