| Summary: | Denne review artikel fremlægger kognitionsfilosofien Daniel Dennetts forsøg på i sin nye bog at bryde religionens fortryllelse ved at forklare den som et naturligt fænomen. Med udgangspunkt i Dawkins teori om memer, der er genernes kulturelle pendant, hævder Dennett, at religiøse ideer opfører sig som parasitter, der snylter på vores bevidsthed for at fremme deres egen udbredelse. Som sådan er ideerne ikke nødvendigvis gavnlige for værtsorganismen, men alene for sig selv. Dennett indrømmer, at religiøse ideer kan opfattes som gavnlige for troende, men lægger ikke desto mindre større vægt på deres farlighed, hvorfor en objektivt videnskabelig forklaring i sidste ende må være i alles interesse og bane vejen for en bedre verden. Problemet ved Dennetts position er, at det er vanskeligt at se, hvorledes han ud fra en teori om naturlig selektion kan argumentere normativt for en demystifisering af religionen. Nærværende artikel diskuterer således den cirkularitet, som mem-teorien pådrager sig, og argumenterer for, at de begreber om videnskab og religion, som Dennett trækker på, er alt for snævre.
|
|---|