| Summary: | Igennem det meste af det 20. årh. har akademisk religionsteori været baseret på et kulturparadigme, som ignorerede eller direkte afviste at inddrage biologi og evolution. Med tilkomsten siden 1990’erne af kognitive studier og disses indflydelse på religionsvidenskaben er denne situation ændret på ret dramatisk vis. I artiklen her præsenteres den canadiske psykolog Merlin Donalds evolutionære model med dens akkumulerende rækkefælge af ‘kulturer’: episodisk, mimetisk, mytisk og teoretisk, og denne model foreslås forstået som en ny variant af den bedst argumenterede udgave af kulturparadigmet ‒ det som er formuleret af bl.a. Emile Durkheim og Roy A. Rappaport.
|
|---|