| Summary: | I artiklen gives et bud på, hvordan kvalitativ-psykologisk forskning kan udmønte sig i praksis indenfor demensrehabilitering samt på den betydning, det kan have at fokusere på relationen som indgangsport til at skulle udføre vanskelige pleje- og omsorgsopgaver hos personer med demens i sundhedsvæsenet. Aktuelt findes der ikke medicin, der kan helbrede demens, hvorfor der er et udtalt behov for, at vi i demensrehabiliteringsindsatsen udvikler psykosociale metoder og interventionsformer, der kan medvirke til, at personer med demens får et tåleligt og værdigt liv til trods for sygdommens uundgåelige udvikling. Artiklen sætter fokus på, hvordan værdighed og respektfuldhed kan understøttes i det relationelle møde med personer med demens gennem en personorienteret tilgang og gennem brugen af sang, musik og musiske elementer. Med baggrund heri bliver der, igennem en tematisk analyse, illustreret følgende fire betydningsdannende tematikker: 1) Udgangspunkt i personens livshistorie og musikbiografi. 2) Mødet og musikalsk nærvær. 3) Nuets betydning og musikalske nu-øjeblikke i relationen. 4) Nuværende øjeblikke og vitalitetsformers betydning for det relationelle mødes kvalitet.
|
|---|