| Summary: | I seks år har den danske regering støttet implementeringen og udbredelsen af en ganske særlig måde at strukturere det kommunale familiearbejde på. Denne politiske og økonomiske støtte retter sig mod 18 såkaldte ”familieprogrammer” og opfattes i nærværende artikel som et forsøg på at styre familiearbejdet i en bestemt retning. Artiklen bygger på en kritisk diskursanalyse og søger at belyse betydningen af de politiske styringstiltag, som de kommer til udtryk i ét af de 18 programmer (”De Utrolige År”). Analysen belyser, hvordan ”De Utrolige År” (re-)producerer to divergerende diskurser. Den ene, og mest dominerende, diskurs objektgør og kategoriserer børn i passive og heteronome positioner, ligesom den positionerer voksne som ansvarlige for at modellere og regulere børn. Den anden af de to overordnede diskurser er mindre udtalt og den indsætter børn og voksne i en symmetrisk relation, der kategoriserer dem som ligeværdige subjekter med agens, kompetencer og talenter. Endvidere diskuterer artiklen risikoen for, at det politiske styringsrationale og de manual- og evidensbaserede programmer mistænkeliggør de professionelles kompetence til at strukturere det faglige felt, hvilket kan medføre, at den praktiske erfaringsbaserede viden undermineres og udgrænses til fordel for programmernes paradigmatiske idegrundlag.
|
|---|