| Summary: | Denne artikel undersøger en udbredt diskurs blandt britiske shiamuslimer, som med betegnelsen “islamisk enhed” fremhæver kulturel sameksistens blandt muslimer. Analysen af denne diskurs belyser shiitiske opfattelser af selv og andre samt magtrelationerne inden for islams mangfoldighed. Artiklen placerer denne diskurs inden for en ramme af majoritets-minoritets magtrelationer, hvor shiaislam traditionelt har minoritetsstatus (og i en britisk kontekst som dobbeltminoritet). Derudover identificerer og undersøger artiklen fire strategier inden for denne diskurs, som den argumenterer for, er et forsøg på at redde shiaislam fra sin minoritetsstatus ved at “mainstreame” denne retning. Denne mainstreaming handler dog ikke om at opløse shiaislam i en eksisterende mainstream, men snarere om at normalisere shiitiske særtræk.
|
|---|