| Summary: | Baseret på kondensering af international forskning og empirisk materiale fra dansk læreruddannelse diskuteres begrebet uddannelsesforståelse i artiklen. Dette begreb anvendes som samlebetegnelse for grundlæggende antagelser om uddannelsen og artiklen tematiserer, hvordan aktører i og omkring læreruddannelsen løbende kan være i dialog om, reflektere over, udvikle og kritisere sådanne grundlæggende antagelser. Uddannelsesforståelse fremhæves som et nyere og indtil videre fagligt svagt funderet begreb, men der argumenteres for den afgørende betydning af eksplicit og kritisk refleksion over sådanne forståelser. Begrebet er kun i meget begrænset omfang adresseret internationalt, men baseret på en bredere litteratursøgning inden for feltet identificeres tre overordnede temaer, som formaterer litteratursøgningens resultater: 1) ”Sammenhæng” som en grundlæggende uddannelsesdidaktisk kategori, der er hyppigt og normativt anvendt men sjældent defineret. 2) Anbefalinger til læreruddannelsen som helhed er oftest baseret på et snævert fokus fx et bestemt fag eller en bestemt pædagogisk værdi. 3) Empiriske aktørperspektiver er sjældent anvendt og studenterperspektiver har dominans i de eksempler, der findes. På baggrund af disse tre tematiseringer udvikles der en række spørge- og opmærksomhedsfelter, som fremtidige studier i uddannelsesforståelser kan lade sig inspirere af. Som afslutning opstilles tre forskellige modeller for, hvorledes løbende kritiske drøftelser af grundlæggende antagelser om læreruddannelsen kan komme til stede i organiseringen af uddannelsens indhold og samarbejdet mellem underviserne.
Abstract:
Basic Beliefs in Teacher Education.
Departing from international research literature and Danish empirical research, the article seek nuances in and discuss the notion of basic beliefs in and of teacher education. The research calls for this kind of discussions but the article also shows that both research and educational practices are rather poor of systematic approaches to the field of basic educational assumptions. Analysis of the literature identify a set of points for attention: 1) The notion of coherence is often used, but seldom defined in research about basic beliefs in teacher education. 2) General advice to teacher education is often based on more focused research i.e. a single subject ore a single pedagogical value. 3) Subject perspectives are seldom used in the research and if they are, student perspectives dominate. Finally, the article presents three different ways of anchoring discussions of basic beliefs in the practice of teacher education.
|
|---|