Lille magt, men stort imperium. Et bidrag til debatten om TV og medieimperialisme
Denne artikel tager fat i alt det svære - det begrebsmæssige - som vi enten springer over eller tager for givet i vores diskussioner af TV som magt- og påvirkningsfaktor. Derfor er den lang og til tider lidt omstændelig, idet den undgår at tage vores umiddelbare antagelser for pålydende. I s...
| Main Author: | |
|---|---|
| Format: | Article |
| Language: | Danish |
| Published: |
Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark (SMID)
1987-08-01
|
| Series: | MedieKultur: Journal of Media and Communication Research |
| Online Access: | http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/731 |
| Summary: | Denne artikel tager fat i alt det svære - det begrebsmæssige - som vi
enten springer over eller tager for givet i vores diskussioner af TV som
magt- og påvirkningsfaktor. Derfor er den lang og til tider lidt omstændelig,
idet den undgår at tage vores umiddelbare antagelser for pålydende. I
stedet bliver de endevendt.
I de seneste 15 års medieforskning har magten været implicit til stede et
eller andet sted i TV. Vi har skiftevis kritiseret mediet, frygtet det, taget
afstand fra det og er nu senest med receptionsteorierne blevet beroliget:
Enhver TV-seer skaber ud fra sin egen sunde fornuft sin personlige
opfattelse af "Dollars". Påvirkningen af hende er ikke længere producen-
ternes eller medieforskernes eller Danmarks Radios ansvar, det er
seerens eget. Medieimperialismen er dermed opløst, ihvertfald som
undertrykkelsessystem.
Det første kritikpunkt i Niels-Aage Nielsens diskussion er medie-
imperialismeteorien. Den har ikke nogen teori om hvordan magten sætter
sig igennem hævder han, idet den alene ved cirkler og pile focuserer på
ensidigheden i "flow'et" fra USA med resten af verden som modtagere.
Hvis det skal udtrykke en magtposition, må der være en relation mellem
varestrømmene (basis) og den ideologiske overbygning. Vi er vant til at
antage, at denne relation findes, men hvordan sætter den sig igennem?
Diskussion heraf er - i bedste fald - gået i stå.
For at kunne gå videre her, tager Niels-Aage Nielsen et opgør med
receptionsteoriens socialpsykologi og søger at afdække hvilken del af
betydningsdannelsen, og dermed påvirkningen, som netop unddrager
sig en receptionsanalyse, der bygger på seerens egne udsagn og
uden f.eks. en psykoanalytisk tilgang.
Betydningsproblemet skal endda diskuteres endnu mere pricipielt: Vi er
i dag mindre enige end nogensinde om hvad der er TV's samfunds-
mæssige funkitioner. Uklarheden hænger bl.a. sammen med at ideologi-
begrebet gradvist forsvandt ud af medieforskningens hovedstøm i løbet
af 70'erne. Niels-Aage Nielsen mener imidlertidig, at ideologibegrebet
ikke lader sig rekonstruere i abstrakt form, men skal indkredses bl.a.
via en analyse af fjernsynets "natur".
Desværre ender artiklen her i en ny usynlighed, men i diskussionen frem
hertil opstilles brikker til en teori om TV-magtens mikrofysik. Niels-Aage
Nielsen hævder, at magten netop skal diskuteres her og ikke på
imperialisme-atlas'ets niveau. - TV har vævet sig så tæt ind i vores
begrebsdannelse om samfund og omverden i videste forstand, at vi ikke
kan rekonstruere et virkelighedsbillede uden TV som bevidstheds-
strukturerende faktor. TV har så at sige erobret vores verdensbillede
indefra. |
|---|---|
| ISSN: | 0900-9671 1901-9726 |