| Summary: | I denne artikel præsenteres en undersøgelse af fortællinger om sprog i København skrevet af 51 københavnere. Selvom sprog sjældent behandles i forbindelse med lydhistorie, udgør mangfoldigheden af sprog i byen en central del af byens lyduniverser. Samtaler, råb og sang, for eksempel på torvet, i bussen eller i baggården, fungerer som semiotiske elementer i menneskers konstruktioner af og navigation i byens rum. Undersøgelsen konkluderer, at de københavnere, der deltog i undersøgelsen, på ingen måde oplever sprog som meningsneutrale dele af byens lydbillede. Tværtimod understreger deltagernes historier, at lyd indgår som et tegn i den altid igangværende produktion af byens mange betydninger.
|
|---|