| Summary: | Som det ofte er blevet påpeget, har forklaringer på de nuværende sekteriske konflikter i Mellemøsten været præget af to forskellige tilgange, den instrumentalistiske og den primordialistiske. Det primordialistiske fokus på religion giver emiske forklaringer af sekteriske konflikter baseret på doktrinære og rituelle forskelle, men først og fremmest spørgsmålet om Muhammads legitime efterfølgere. Som konsekvens er slaget ved Kerbela blevet betragtet som den afgørende begivenhed i islamisk historie, der kan forklare de nuværende konflikter. Instrumentalistiske analyser indskrænker deres fokus til kendsgerninger i en ramme af få år, eller få årtier. For at overvinde modsætningen mellem disse to positioner retter denne artikel fokus på et mellemliggende tidsniveau, som indtil videre ikke har været begrebsliggjort og derfor ikke har været et centralt emne i debatten om sekterisme. Udgangspunktet er den franske økonomihistoriker Fernand Braudels opdeling af historiske processer i tre forskellige tidsperioder: longue durée (langvarige udviklinger, som skaber grundlæggende strukurer), conjoncture/moyenne durée (mellemlange udviklinger) og évenements (kortvarige processer, som fører til enkelte begivenheder). Artiklen her fokuserer på moyenne durée som forklaringsramme for de nuværende sekteriske konflikter i Irak, Syrien og Bahrain.
|
|---|